14.5.07

Gadekampe igen paa Christianshavn


CHRISTIANSHAVN (ekstrabladet.dk): Dagens uroligheder blusser netop nu op igen Christianshavns Torv. En demonstration udviklede sig til ballade.

Politiet blev mødt med brosten, da de rykkede ind fra begge sider med op mod 20 'hollændervogne'.

I følge ekstrabladet.dk's udsendte er der tale om en blanding af 'Christiania-rødder' med kort hår og hættetrøjer og sortklædte unge med sjovt hår.

På et tidspunkt kort efter klokken 22 gik de unge i gang med at bygge barrikader af skraldespande, cykler og alt andet forhåndenværende materiel. Der blev også tændt bål.

Desuden gik flere i gang med at kaste cykelkæder op over ledningerne til gadelyset for at mørklægge området. Det er nu lykkedes.

Demonstrationen er nu spredt for alle vinde, og aktivisterne er forsvundet ind på Christiania.

Antallet af dagens anholdte er nu oppe på mindst 35. De 33 blev anholdt tidligere på dagen.

En af aktivisterne sagde til ekstrabladet.dk's udsendte, at der bliver 'masser af ballade' i løbet af natten.

***

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Home