15.5.07

Christianitter genopbygger nedrevet hus

I går aftes og nat genopbyggede en flok på Christiania "Cigarkassen" som blev revet ned at politiet igår.

- Vi samlede simpelt hen en stor flok mennesker i går aftes og en masse materiale og så byggede vi hele huset op igen, fortæller Signe fra opbyggergruppen.

Bygget af gammelt materiale
Hun var med til at opbygge huset og fortæller at gruppen er virkeligt begejstrede for resultatet. Men det symbolske i handlingen er dog det vigtigste.

- Det er et tiltag for at vise at så let er det ikke. For hver gang de tager et hus så bygger vi to, siger Signe om byggeriet.

Hun fortæller, at gruppen også har bygget et mindre hus nede ved vandet. De to byggerier skal ses som en fredelig markering overfor myndighederne.

Bygger igen om nødvendigt
- Vi håber at myndighederne kan se, at det ikke er en løsning at trænge ind som de gjorde igår.

Gruppen er samtidig bevidste om, at det sagtens kan tænkes at dette hus også bliver revet ned. Og hvis det bliver revet ned, er gruppen klar til at tage affære.

- Hvis de river det ned igen så bygger vi det selvfølgelig op igen. Det er det stærke symbol i, at de ikke kan få det af vejen så let.

***

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Home