11.1.06

Kritisk lup på evakuering af Christianshavn


RITZAU: Evakuering af bydel skal evalueres med politi og institutioner. Ingen må savne information, lover politiet.

Københavns Politi vil nu gennemgå indsatsen for at tømme store dele af Christianshavn for mennesker efter bombetruslen tirsdag.

- Man fik relativt hurtigt tømt skolerne og snakket med institutionerne. Vi har lært lidt om, hvordan de mennesker, der ringer til os, får besked om, hvad der foregår. Vi skal være bedre til at have et svar til dem, så der ikke skabes unødig utryghed, forklarer han.
Af sikkerhedshensyn blev de mindste inde på institutionerne, mens forældre måtte vente uden for afspærringerne, indtil alarmen kunne afblæses. Og det gav usikkerhed hos mange christianshavnere.

- Vi skal være sikre på, at ingen lades tilbage i et informationsmæssigt tomrum. Hvis nogen har følt det sådan, så beklager jeg dybt. Det skal vi nok forsøge at gøre bedre næste gang. Det er hovedlæresætningen her, fastslår chefinspektør Per Larsen.

10.1.06

Afspærring på Christianshavn ophævet

DR.DK: Politiet har nu ophævet den afspærring på Christianshavn, der har varet det meste af dagen. Området blev afspærret ved middagstid efter informationer om, at en parkeret bil muligvis havde et indhold, som kunne interessere politiet.

=> Læs hele nyheden fra dr.dk her.

Store dele af Christianshavn og Christiania evakueret

DR.DK: Et stort antal christianshavnere er blevet beordret ud af deres boliger, ligesom gymnasiets elever er blevet sendt hjem, institutioner evakueret, og en del af Christiania afspærret af politiet. Rullemarie på arbejde i Bådsmandsstræde. Politiet har angiveligt modtaget oplysninger om en efterladt personbil, der kunne rumme en bombe.

=> Læs hele nyheden fra dr.dk her.