17.7.07

Fuglene på Christianshavn dør

Der dør igen fugle i massevis omkring voldene på Christianshavn.

Lige som sidste år ved denne tid oplever beboerne i området døde fugle på stribe i vandet mellem Christiania og kolonihaveforeningerne på den anden side.

Ænder og blishøns dør af boutolismeforgifting, som er en meget stærk gift, skriver Berlingske Tidende.

Død af kvælning
Det tager mellem tre og fire dage for fuglene at dø. Deres nervesystem bliver lammet og til sidst ligger de og gisper efter vejret og ender med at dø af kvælning eller udsultning.

Hele misæren skyldes iltsvind. Saltvandet her i Stadsgraven kommer fra Københavns Havn og løber kun langsomt igennem. Der er pumper til at få vandet til at strømme, men de fungerer ikke særlig godt.

Vejret har ifølge Berlingske Tidende også skabt iltsvind. Det betyder altså at iltindholdet i vandet er meget lavt, og det skaber gode betingelser for botulisme-bakterien, som slår fuglene ihjel.

***